På vej til 6-timers løb

På vej til 6-timers løb

Ugen op til løbet snakkede Jens og mig om hvor crazy det var at skulle deltage i noget man ikke havde nogen som helst anelse om hvordan ville være. Ingen af os havde prøvet noget i den stil før. Ingen af os havde været over halvmarathon distancen, eller løbet mere end 3 timer. Vi blev mere og mere spændte, som dagen kom tættere og tættere på.

Lørdag morgen stod vi tidligt op, efter en ret urolig nat. Jeg drømte crazy drømme om løb, og sov generelt bare uroligt. Alarmen bimlede kl. halv 6, og så var det bare op og i gang. Vi skulle køre kl. 7, for at være i Grenaa ved senest 9-tiden. Løbsstart var 9.30.

Det var mørkt da vi gik ud til bilen med alt vores pikpak. Jeg havde pakket så meget at det var helt til grin, men jeg kunne bare ikke finde ud af hvad jeg skulle have med, og var i tvivl om man ville få brug for at skifte tøj undervejs, om man ville fryse eller svede eller hvad.

Men endelig sad vi i bilen, og satte kurs nordpå.