Prioritér din kost


Kost er medicin og kroppen er en kemifabrik, og det kan godt betale sig, at prioritere den sunde kost, der er sundhedsfremmende og en investering i dit helbred både det fysiske og mentale. Vi har en iboende tendens til at springe over hvor gærdet er lavest, for at spare energi og for at gøre tingene nemme, det er bare en særlig klog livsstrategi. Vil man leve og være sund, så koster det, både i forhold til økonomi og tid, men du får bare så meget godt tilbage, at det er et dumt område at nedprioritere. Statistikker viser at de sunde i vores samfund – ja de bliver sundere, mens dem der træffer mindre gode valg, når det kommer til livsstil, ja den gruppe bliver mere og mere usund. Helt generelt så lider folkesundheden i alle vestlige lande verden over, vi er simpelthen blevet for dovne, og orker ikke at gøre den indsats, der giver os så meget tilbage i form at et bedre liv.